Er elsket af safari entusiaster berømt for den store samling af elefanter The ”Gathering”. I perioden maj til oktober er der rigtig god chance for at opleve den store samling af elefanter i nationalparken Minneriya og Kaudulla, hvor hundrede vilde elefanter kommer vandrende fra nær og fjern for at drikke vand og spise det fugtige græs. Det er et spektakulært syn at de prægtige dyr samlet på et sted. Kom tæt på disse majestætiske dyr, der danner stærke familieenheder. Eller flokke bestående af voksne hunner og unge kalve. Man kan også støde på store tyre, som kommer i den periode, hvor de er på jagt efter modtagelige hunner at parre sig med. Elefanterne på Sri Lanka hører til den asiatiske art og kun ca. 3 % af hannerne har stødtænder. Disse kaldes ”Tuskers” (stødtand). Måske man er heldig at se en af dem.
Läs merKandy og Nuwara Eliya er to smukke byer beliggende i Sri Lanka, der er kendt for deres naturskønhed, kultur og historie. Kandy ligger i hjertet af Sri Lanka, og er en af øens mest ikoniske byer. Byen er omgivet af bakker og er berømt for sin smukke sø, Kandy-søen, der er omgivet af frodige haver. Et af højdepunkterne i Kandy er Temple of the Tooth (Dalada Maligawa), der huser en tandrelikvie, der menes at tilhøre Buddha. Templet er en vigtig religiøs destination og et eksempel på Sri Lankas kulturelle arv. En anden bemærkelsesværdig attraktion er Peradeniya Botanical Gardens, der er en smuk have med et væld af planter og træer. Kandy er også kendt for sin farverige Esala Perahera-festival, en storslået procession af elefanter, dansere, trommeslagere og buddhistiske munke, der fejrer Buddhas tandrelikvie.
Läs merSigiriya er i dag på UNESCO's verdensarvsliste. Klippen rejser sig 200 meter lodret op i luften og bryder det flade omkringliggende landskab. Både historisk og arkæologisk er Sigiriya et interessant og vigtigt sted. På klippen var der et buddhistisk tempel fra cirka år 300 før vores tidsregning. Senere blev templet lavet om til Kong Kashyapa lige før år 500. Efter at have dræbt sin far blev Kashyapa konge og fik bygget et palads øverst på klippen, fordi han frygtede at blive angrebet af den retmæssige arving til tronen, Moggallana. Kashyapa blev besejret af netop Moggallana i år 495, som derefter flyttede hovedstaden fra Sigiriya tilbage til Anuradhapura. Herefter blev Sigiriya igen til et buddhistisk tempel.
Läs mer
Heaven Seven er smuk beliggende i Nuwara Eliya, i Sri Lankas naturskønne højland. I nærheden finder man Nuwara Eliya Golf Club, og 600 meter fra hotellet ligger Gregory Lake. Der er 84 km til nærmeste lufthavn i Mattala Rajapaksa. Værelses kategorierne er de-luxe og familie-suiter. Faciliteter & aktiviteter De største attraktioner i Nuwara Eliya er Horton Plains National Park og de mange te-plantager. Heaven Seven er et godt udgangspunkt for disse attraktioner. Hotellet råder over hyggelige stuer med sofa-grupper, hvor man kan slappe af, og måske nyde en kop te. Hotellet har også et fritidsområde med poolbord og dart.
Läs merMed udsigt til de smukke Ritigala bjerge, finder man Sungreen Resort & Spa i Habarana. I de smukke omgivelser kan man nyde de mange sangfugle, som giver koncert hver morgen. Resortet råder over 40 værelser alle med egen terrasse/balkon med udsigt til bjergene. Værelses kategorierne er de-luxe, familie-værelser og suiter. Faciliteter & aktiviteter Sungreen Resort & Spa kan tilbyde stor udendørs swimmingpool på 210 m², samt en mindre pool velegnet til børn på 23m². Derudover har hotellet et fitness-center og en spa med mulighed for flere forskellige typer behandlinger. I nærheden finder man blandt andet Minneriya National Park og Habarana søen.
Läs merThe Steuart by Citrus ligger i hjertet af Colombos erhvervskvarter. Stedet har en rigtig god restaurant og en hyggelig pub. Stedets restaurant serverer et udvalg af velsmagende retter. Du kan nyde en drink efter maden på pubben. Hoteller har et motionscenter så man har mulighed for at holde formen ved lige. Steuart by Citrus er omgivet af nogle af Colombos største bygninger, der går tilbage til det hollandske imperium. Ligeledes ligger hotellet i tæt afstand til det hollanske hospitalskomplex samt Nationalmuset, Galle Face Green, Colombo Harbour og de travle bygader i Pettah.
Läs merSuriya Arana er et 3-stjernet hotel med en hyggelig og hjemlig atmosfære. Feriebyen ligger ved landsbyen Waikkal på nordvestkysten af Sri Lanka, tæt på byen Negombo. Den gyldne sandstrand og det blå hav giver en ægte strandferie fornemmelse, og er et oplagt sted for afslapning, solbadning og strandaktiviteter. Hotellet råder over en udendørs swimmingpool og en restaurant, og der er mulighed for at nyde spa og wellness, blandt andet ayurvediske behandlinger og massage. Udover strandaktiviteter er det muligt at tage på bådture på floderne, besøge de nærliggende fiskerlandsbyer og seværdigheder såsom tempelkomplekser og markeder. Værelser: Suriya Arana råder over flere værelsestyper: Standard-deluxe, Superior-deluxe, Luxury Suites, Family Attic, Apartment, Tripleroom og flere værelser har udsigt over stranden eller omkringliggende have.
Läs merHotel Suisse er et charmerende hotel beliggende i hjertet af Kandy, Sri Lankas andenstørste by. Hotellet kombinerer moderne bekvemmeligheder med kolonial charme. En af de mest fremtrædende træk ved Hotel Suisse er dets charmerende arkitektur og historiske atmosfære, der giver en fornemmelse af at træde tilbage i tiden. Samtidig tilbyder det moderne bekvemmeligheder og faciliteter, swimmingpool eller nyde en afslappende massage i Ayurveda-centret. Der tilbydes desuden saunafaciliteter. Hotellet har også en udflugtsskranke, som kan bistå med rejsearrangementer og udflugter. Værelser: Hotellet råder over i alt 90 værelser heraf 4 forskellige værelseskategorier: standard, deluxe, super deluxe og suiter. Værelserne på hotellet er komfortabelt indrettet med moderne faciliteter, samtidig med at de bevarer en historisk elegance. Værelserne er holdt i kolonistil, har klassiske træmøbler og blomstrede stoffer.
Läs mer